Nordiske bankchefer drak prosecco ved Comosøen. Imens blev de fotograferet i smug af Putins agenter

En lun septemberaften i 2011 pløjer et par elegante motorbåde sig tværs gennem den billedskønne Comosø i det nordlige Italien. Ombord på bådene er et selskab bestående af nogle af Nordens mægtigste bank- og forretningsfolk: En række udvalgte chefer i den svenske storbank Swedbank og deres vigtigste storkunder. Der nydes prosecco og jordbær, og forude venter en femretters michelinmiddag samt foredrag af en svensk ishockeylegende. Formålet er at dyrke netværket, at indhente inspiration. Men hvad deltagerne ikke ved, er, at de bliver overvåget i smug. Da bådene lægger til ved et af søens mange overdådige pragtpalæer, kigger fjendtlige øjne med fra et skjul i nærheden. Mens deltagerne én for én går i land, bliver de minutiøst fotograferet med telelinse af agenter fra Ruslands berygtede sikkerhedstjeneste FSB. Swedbank er nemlig ikke en tilfældig bank. Banken indgår i en lille kreds af storbanker, der også tæller konkurrenterne Danske Bank, Nordea og SEB, som på dette tidspunkt i 2011 har mindst én ting – ud over det nordiske ophav – til fælles: Alle lader de enorme mængder af lyssky russiske penge vælte nærmest uhindret gennem bankernes konti. For Swedbanks vedkommende er pengestrømmene af et omfang, så selv det korrupte russiske statsapparat er involveret. Fotografierne fra Comosøens bred samles på en harddisk hos FSB, og dets indhold falder mange år senere i hænderne på den svenske undersøgende journalist Axel Gordh Humlesjö under et hemmeligt møde med en kilde i Berlin. Scenerne fremgår af bogen »Honungsfällan« – på dansk »Honningfælden« – der handler om Swedbanks hvidvaskskandale, og som Humlesjö har skrevet sammen med kollegaen Lars Berge. Berlingske har læst bogen, der udkommer fredag i Sverige. Ifølge bogen er formålet med fotografierne angiveligt at indhente »kompromat« – kompromitterende materiale – om den svenske bankledelse. Og materialet, Humlesjö får at se i Berlin, indeholder meget mere end fotos fra Comosøen. FSBs Swedbank-filer omhandler blandt andet »hemmelige kærlighedsmøder, narkomisbrug, sexkøb, skumle affærer og personlig gæld«. »Der er taget billeder fra biler og ind gennem lejlighedsvinduer af flere mandlige Swedbank-chefer sammen med ukendte kvinder. Nogle af billederne er klart privatlivskrænkende og viser situationer, der kan bruges til afpresning – kompromat,« skriver forfatterne om mødet med kilden. »Der er retsbøger, kontoudtog, aktiviteter på sociale medier, noter om seksuelle præferencer og sociale netværk, opkaldslister, data om ludomani, rejsejournaler, køretøjsregistreringer og udpluk fra mailkonti,« fremgår det om materialet. FSB har med andre ord »spioneret mod nøglepersoner i Swedbank«, konkluderer forfatterne. Putins krigskasse Bogen har været fire år undervejs og tager udgangspunkt i de hvidvasksager, der først ramte Danske Bank med Berlingskes afsløringer i 2017 og senere torpederede de svenske banker SEB og Swedbank. Sagerne ligner til forveksling hinanden. Bankerne havde alle filialer i Baltikum, hvor stribevis af højrisikable kunder med russiske ejere sendte milliarder på kryds og tværs af konti. Ofte uden skyggen af meningsfulde forretningsmæssige formål. Og stort set altid, uden at bankerne førte den lovpligtige kontrol. Alle sagerne har haft voldsomme konsekvenser: Bankchefer har trukket sig, aktiekurser er raslet ned, og bankerne har måttet betale rekordstore milliardbøder. Men trods omfattende undersøgelser af advokater og myndigheder er der fortsat ubesvarede spørgsmål om blandt andet pengenes oprindelse og de egentlige bagmænd. Ifølge »Honningfælden« har vi kun set toppen af isbjerget. Den britiske journalist og Ruslands-kender Catherine Belton, der er interviewet til bogen, er ikke i tvivl om målet med den russiske stats overvågning af den svenske banks ledelse: Bag pengestrømmene gemmer sig nemlig ikke kun gemene tyveknægte, narkohandlere eller korrupte embedsfolk, der ville stoppe pengene i egen lomme. En stor del af de lyssky pengestrømme havde et formål, som var af en langt mere sprængfarlig skala. Det handler om »at kunne købe politikere, vinde valg og finansiere krige«. Samlet set udgør det russiske hvidvaskmaskineri en »krigskasse, som kontrolleres af Putin og hans tidligere venner og kolleger fra den russiske sikkerhedstjeneste,« vurderer Belton i bogen. Det er en valid forklaring, vurderer Kalle Johannes Rose, lektor i hvidvask ved CBS. »Bogen giver os et svar på, hvor alle de milliarder kom fra og skulle hen. Hvad var de knyttet til? Det giver god mening, at så store summer ikke bare har været forbundet til en eller anden lille smuglerring. Der har været noget større på spil. Og selvom det lyder som en halvdårlig koldkrigsroman, er det slet ikke usandsynligt, at den russiske efterretningstjeneste har været involveret,« siger han. Lokkede bankchef i honningfælde Den russiske sikkerhedstjeneste havde altså al mulig interesse i at følge banken og dens ledelse tæt. Og det gjorde den tilsyneladende: Allerede da Swedbank i 00erne træder ind på det baltiske og russiske marked, kigger FSB med, fremgår det af bogen. En højtplaceret storkundechef indleder i 2005 et forhold til en russisk kvinde efter et besøg på luksushotellet Metropol i Moskva, der er berygtet for at være overvåget af FSB. Fotografier af de to sammen findes også i FSBs filer. Forholdet varer i flere år, før kvinden forsvinder ud af mandens liv. Mange år senere opdager bogens forfattere under deres research, at selvsamme kvinde figurerer på en liste hos FSB over tjenestens informanter i 00erne. Bankchefen var formentlig gået i en såkaldt »honningfælde« – en betegnelse for misbrug af seksuelle og romantiske relationer til spionage. »Ifølge dokumentet har den russiske sikkerhedstjeneste således haft en kilde med direkte adgang til Swedbanks øverste ledelse,« skriver forfatterne om bankchefen, der er anonymiseret i bogen af hensyn til mandens privatliv. Overvågning mens Danske Bank-sag ruller Ifølge bogen fortsætter den russiske sikkerhedstjenestes interesse i Swedbank gennem årene og bliver særlig intens, da Danske Bank-sagen begynder at rulle i Berlingskes spalter i foråret 2017. Hvad der begynder som et par stilfærdige historier om mystiske kunder i Danske Banks estiske filial, vokser i løbet af de følgende måneder til en gigantisk skandale. På den anden side af Øresund følges Danske Bank-sagen med stigende bekymring i Swedbank. Udadtil afviser den danske topchef, Birgitte Bonnesen, at Swedbank har samme problemer som den danske rival, men samtidig søsætter hun en topfortrolig intern undersøgelse. Undersøgelsen afdækker, at Swedbank har stribevis af de samme mistænkelige kundetyper som Danske Bank – flere af de største russiske kunder har ligefrem haft konti i begge banker. Mange af selskaberne kontrolleres af berygtede russiske oligarker med tætte bånd til Putins magtapparat i Kreml – en opdagelse, Berlingske også senere har kunnet beskrive. Swedbanks lille team af eksperter arbejder i dybeste hemmelighed med undersøgelsen i det baltiske hovedsæde. Men pludselig får de »bekymrende underretninger«. »Kilder fortæller, at den russiske sikkerhedstjeneste har sat Swedbanks estiske hovedkontor under overvågning,« fremgår det af bogen. »Russernes biler har stået parkeret med udsigt over personaleindgangen og hovedindgangen. Der er sket systematisk overvågning af bankens personale«. Truslen vurderes at være så alvorlig, at den interne undersøgelse sættes på pause. Teamet trækkes hjem til Stockholm og må fortsætte undersøgelsen i et topsikret kælderlokale. Hvad med danske bankbosser? Der er ingen indikationer i bogen på, at den russiske indsamling af oplysninger på noget tidspunkt er blevet misbrugt mod Swedbank til konkrete formål, eksempelvis til afpresning af bankens ansatte eller ledelse. Men bogens oplysninger rejser et – med danske øjne – sprængfarligt spørgsmål, mener lektor Kalle Johannes Rose. For hvad med ledelsen i Danske Bank, der – efter hvad vi ved – sendte endnu større beløb gennem dens estiske filial end Swedbank og havde flere af de samme, mistænkelige kunder? Eller hvad med cheferne i Nordea, der i årevis havde lyssky russiske kunder i Vesterport-filialen i hjertet af København? Som en svensk efterretningskilde siger i bogen: »Vi har set, hvordan de russiske sikkerhedstjenester systematisk har arbejdet på at penetrere det vestlige banksystem. Og Nordea, SEB og Swedbank var af specifik interesse på grund af deres virksomheder i Baltikum.« Bogen får Kalle Johannes Rose til at fundere over, »om der i FSB-kartotekerne ligger oplysninger om ledende medarbejdere i de store danske banker, der havde russiske storkunder på det her tidspunkt«. »Og hvis det var tilfældet, er det så noget, som PET har været opmærksom på?« spørger Kalle Johannes Rose med henvisning til Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge bogen var PETs svenske kolleger i Säpo faktisk bekendt med den store russiske interesse i Swedbank og forsøgte flere gange at advare banken. Hvidvasken handlede ikke længere »bare om skattefusk, men var et spørgsmål om rigets sikkerhed«, som en Säpo-kilde siger i bogen. Og bekymringen var velbegrundet, mener Kalle Johannes Rose. »Banker er infrastruktur på linje med vandværker og elforsyning. Så hvis en fremmed magt har forsøgt at infiltrere vores bankvæsen, er det i allerhøjeste grad et sikkerhedspolitisk tema og bør dermed være på PETs agenda,« siger han. Både Danske Bank og Nordea har afviklet deres aktiviteter i Baltikum og Rusland. Danske Bank har ikke ønsket at kommentere bogen over for Berlingske. Nordea, hvis danske hvidvasksag fortsat efterforskes på ottende år af politiet, har heller ingen kommentarer til bogen, men oplyser i en mail, at »enhver form for trussel eller kriminel aktivitet målrettet Nordea eller vores ansatte vil blive meldt til politi og andre relevante myndigheder«. PET har ingen kommentarer til konkrete virksomheder, fremgår det af et svar til Berlingske. »Generelt kan vi oplyse, at PET har en løbende dialog med og rådgivning af særligt udsatte myndigheder, organisationer og virksomheder om truslen fra fremmede efterretningstjenester. PET følger nøje situationen og iværksætter løbende de nødvendige foranstaltninger for at imødegå trusler fra fremmede efterretningstjenester,« skriver PET. Swedbank, der i 2020 måtte betale en bøde på tre milliarder kroner i Sverige for de hvidvaskproblemer, som i sidste ende kostede Birgitte Bonnesen chefjobbet, skriver i en kort kommentar til Berlingske, at banken »generelt afholder sig fra at kommentere bogen«. »Som en førende og samfundsvigtig bank på de markeder, hvor vi opererer, er vi i løbende kontakt med forskellige myndigheder. Nogle af disse kontakter er offentlige, og andre er ikke.« På spørgsmålet om, hvorvidt man i Swedbank er bekendt med russisk spionage mod de nordiske rivaler, svarer banken kort: »Hvad andre banker angår, må du henvende dig til dem.« Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ruslands ambassade i København. https://www.berlingske.dk/virksomheder/nordiske-bankchefer-drak-prosecco-ved-comosoeen-imens-blev-de